Litt om Bergen og Bergensere....

Ani – betyr borti, som i «være ani nokken».

Bekkalokk – er det samme som kumlokk. På penbergensk holder man på bekkelokk, som er den korrekte formen.

Å belite seg – å innrømme at man tar feil, å påta seg skyld.

Boss – søppel.

Daier – pupper.

Den e' brun – den e' fin.

Dette i do – å miste energien.

Det va' luddig – det var lurt.

Disse – en huske.

Eg mast 'an – jeg mistet den.

Fyre – betyr ikke å røyke hasj, men å innta relativt store mengder alkohol. Du skal ikke fyre hvis du har tenkt å ta et glass vin på restaurant, for eksempel.

Fysen – ha lyst på noe, for eksempel snop.

Grådig – betyr først og fremst veldig, som i «Eg e' så grådig gla' i deg», men også glad i penger som i resten av landet.

Gå mann – overrasket utrop.

Hallaien – vanlig hilsen. Andre varianter er hallaisen og hallaisiken.

Itt – ett, som i «klokken itt». Forresten heter det kvart i, og ikke på. Altså «kvart i itt».

Jenten, konen, hønen – hunkjønn eksisterer ikke i Bergen.

Johnnyen, Toren – bestemt form av fornavn betyr bare at du er elsket og omtalt.

Ke' det går i? - Sammenfatter «hvordan har du det?», hva har du gjort i dag?» og «hva skal du?»

Kjuagutt eller tjuagutt – unggutt fra Bergen full av fantestreker.

Kjusa deg – heldige deg.

Knall i padden – kjempegreier.

Kose ræven av seg – kose seg grådig.

Kry – stolt.

Løvang – vaskekost.

Madammen – fruen i huset.

Min mor og di – mine foreldre.

Månebedotten – svært forundret.

Naien – nesen, som i «ska' du ha deg en på naien?»

Pjåte – putte noe inn der det er trangt om plassen.

Rævhol – drittsekk.

Slit'an – Gratulerer med ny jakke, leilighet, kjæreste¿ Omtrent som «slit den med helsen».

Strømpikk – strømpebukse.

Tannkost – ikke børste.

Tidig – morsomt, gjerne på en pussig måte.

Tjommi – kamerat.

Undikk – truse.

Andre ting det kan være greit å vite:

*Bergen er den fineste byen i verden, og det var den diskusjonen. Vi har faktisk vært hovedstad og glemmer det aldri.

* Ja, det regner. En hel del, faktisk. Skaff deg en kul regnfrakk, ta et paraplykurs hos en innfødt og kom deg ut i solen når den er her. Å godte seg når vi har finere vær enn østlendingene, blir oppmuntret og forventet.

* Nystemten er Bergens nasjonalsang, og avsynges i tide og utide, alltid stående. Lær første verset, det pleier å holde.

*De syv fjell er Ulriken, Fløyen, Rundemanen, Sandviksfjellet, Løvstakken, Lyderhorn og Damsgårdsfjellet. Til hverdags klarer du deg fint med å kunne peke ut Ulriken og Fløyen.

* På 17. mai går vi i prosesjon, og ikke i tog.

* Buekorps kan være irriterende i eksamensperioden, men får følelsene til å renne over hos erkebergensere. Pass på hvem som hører på når du kritiserer dem.

* Skillingsbolle er den ekte bergenske bollefavoritten.

* Når bergensere skal forklare veien, er det greit å ha kontroll på Den blå steinen, Bryggen, Fisketorget, Grieghallen, Nordnesparken og Konsertpaléet.

* Stadion eller Staddaen er hjemmebanen til Brann, som ble seriemester i 1963 og vant cupen i 2004. Så det så!

* Bergensere er ikke franskmenn, og blir ikke imponert over overdreven skarring og tafatte forsøk på å snakke det lokale språket.

Og alle kan vel denne:

Eg ve te Bergen, ve te Bergen
med det samme.
Der har eg det så fisken i vannet:
Vått og kaldt,
og breiflabb overalt. 

Å leve går an
uten Brann
og uten bauekorps
og vannkopper på Haukeland.
Eg e glad i godt ver
og torre kler.
Men likevel så sønger eg så ofte så eg kan: 

Eg ve te Bergen, ve te Bergen med det samme.
Der har eg det så fisken i vannet:
Vått og kaldt,
og breiflabb overalt.

Det fins mykje å se,
det eŽkkje det.
Og ikkje savner eg vel fisketorg
og Laksevåg
- og Laksevågfergen og.

Nei mitt problem
-eg ve hem-
e at eg savner nokken,
eg, så eg kan prate i munnen på,
så det ikkje går håll i hovvet på,
for de prater like mykje de og. 

Eg ve te Bergen,
ve te Bergen med det samme.
Der har eg det så fisken i vannet:
Vått og kaldt, og breiflabb overalt.

Tenkte det kunne være like greit å slenge med Nystemten:

Jeg tog min nystemte Cithar i Hænde,
Sorgen forgik meg paa Ulrikens top.
Tænkte paa Bauner om de skulde brænde
og byde Mandskap mod Fienden opp;
følede Freden, blev glad i min Aand
og greb til min Cithar med legende Haand.

Værdige, gamle, graaskaldede Bierge,
I, som omgierde min Fædrene-Bye,
I, som saa mangen en Torden afværge,
og sønderbryde electriske Skye!
Yndig er Dalen, I hegne mig ind,
og Foraar og Dalen opplive mit Sind.

Herfra fortryllende Syner jeg skuer,
Lungegaards Vandet, den Slette saa blaa,
Nyegaards Alleens løvkronede Buer,
derunder prydede Skiønne at gaae,
deromkring Markens dens festlige Dragt,
der Guld i det Grønne den blomstrende Pragt!

Tæt ved mig Alrikstads dobbelte Slette,
Kongeborg fordum og brugbar til Strid,
skiøn af Naturen, om Fortrin vil trette
med selve Nyegaard, som prunker med Flid,
der løb fra Svartedig skummende Aae,
der saae jeg Møllehiul flittig at gaae.

Bedre frem, Bergen, det Handelens Sæde,
strækkende Arme om seilbare Vaag.
Derhen høifarmede Jægter med Glæde
rustes hver Sommer til dobbelte Tog;
derfra gaae Skibe saa vide om Land;
der kjøber, der selger, der handler hver Mand.

Der seer jeg Skoven af Masterne høie,
handlende Stuers Bredvaiende Flag;
Vippebom seer jeg sig flittig at bøie,
flittig at hæve. - Tangenternes Slag
paa dette Handels-Claveer gav Musik,
og Vare af Skuderne dansende gik.

Nu tog jeg Vand af den springende Kilde,
hvorudaf Oldtidens Kiæmpeslægt drak.
Naar de lykønske sit Fædreland vilde,
Sverdet af Skeden tillige de trak.
Vee! den, saa sang de, saa synger jeg og,
den Niding, som Sverd imod Fødeland drog.

Freden, o! Bergen! din rede beskierme,
Sommeren krone hver Ager med Brød!
Ilden og Sverdet dig aldrig fornærme,
Havet dig aabne sit frugtbare Skiød!
Da mellem Biergene syv skal du staae,
naar nybaget Kiøbstad i Luften maa gaae.

Jeg drak den Skaal, som mig Ulriken skiænkte;
drikker den samme, I, som have Viin.
Hver som opriktig mod Fødeby tænkte,
lod denne Munterheds Skaal være sin.
Held for vort Bergen, vort Fødeland Held!
Giv alting maa blomstre fra Fiere til Field.